Dværgpapegøjer

Dværgpapegøjer er efterhånden blevet meget populære fugle, idet de bliver meget tamme, er meget farvestrålende og kan relativt let lære at tale. Samtidig minder de meget om de større papegøjearter i adfærd, men har en størrelse kun lidt større end en undulat. De er væsentligt billigere end de større papegøjer og mere specielle end undulater, der jo efterhånden er kendt som den mest almindelige burfugl i Danmark.

At kategorisere dværgpapegøjer over én kam er måske nok lige groft nok, idet der findes 9 forskellige arter der varierer kraftigt i farverne. Dog komme de alle fra det afrikanske kontinent, inkl. Madagaskar. Arterne inkluderer sorthovedet (maske) dværgpapegøje, rosenhovedet dværgpapegøje, rødhovedet (Fischers) dværgpapegøje, gråhovedet dværgpapegøje, Taranta (abessinsk) dværgpapegøje, sodbrunhovedet dværgpapegøje, grønhovedet dværgpapegøje, orangehovedet dværgpapegøje og jordbærhovedet (Nyassa) dværgpapegøje.

Adfærdsmæssigt minder dværgpapegøjer imidlertid meget om hinanden og kan derfor let beskrives under ét. Dværgpapegøjer er flokfugle og lever i naturen i store kolonier. I fangeskab holdes de imidlertid bedst parvist, med mindre de har fri adgang til en større voliere. For mange dværgpapegøjer sammen kan i fangenskab resultere i, at de bider hinanden i benene og/eller ødelægger æggene hos hinanden.

Dværgpapegøjer varierer i størrelse fra 13 cm (Gråhovedet dværgpapegøje) til 17 cm (Taranta dværgpapegøje). De lader sig alle relativt let håndtere af mennesker, og bliver let håndtamme.

dværgpapegøjer

Dog kan de, hvis de føler sig truet eller blot er i dårligt humør, bide meget hårdt fra sig. Børn anbefales derfor ikke at stikke fingrende for tæt på dværgpapegøjer, selv om de umiddelbart anses som værende fredelige.

Da dværgpapegøjer har et kraftigt næb og ynder at gnave i tremmerne, bør tremmerne i buret være af en kraftig kvalitet. Holdes de i voliere, bør rammen laves af stålrør fremfor træ, som de blot vil ødelægge på kort tid.

Navigation