Chinchillaen har de seneste 10 år opnået større udbredelse som kæledyr i de danske hjem, end nogen sinde før. Dels er den blevet til at komme i nærheden af rent økonomisk og dels har man fundet ud af, at den ikke er helt så følsom og vanskelig at holde, som den havde ry for engang. Dermed ikke ment, at den ikke stiller væsentlige krav til plejen, eller er meget følsom over træk, ligesom den har tendens til en sart mave, hvis ikke der tages forbehold for dette i fodringen.
Der er tale om en sliksyg lille gnaver, der elsker rosiner og andet frugt, men medmindre mængden heraf modereres kraftigt, risikerer man blot at den får forstoppelse. Et par rosiner om dagen er nok det maksimale den kan tåle. Herudover kan man give den 1-2 nødder om dagen, hvilket den ligeledes holder meget af, men også her skal man passe godt på, da den ellers bliver for tyk.
