Kaniner

Forskellige racer af kaniner

Ligesom ved hunde og katte findes der også blandt kaniner en lang række forskellige racer, hvoraf vi i Søhesten kun fører tre: Almindelig dværgkanin, dværgvædder og hermelinkanin.

Dværgvædder

Dværgvædderen er en meget rolig kanin, der oftest er roligere af natur end den almindelige dværgkanin. Derfor egner den sig om muligt endnu bedre til børnefamilien, end den almindelige dværgkanin. Dværgvædderen bliver dog lidt større og vil ofte opnå en størrelse af 3 kg. Selv om der er tale om en roligere kanin, bør buret derfor ikke være mindre end til dværgkaninen, og også dværgvædderen vil sætte pris på en daglig motionstur uden for buret. Dværgvædderen har et særligt kendetegn der adskiller den fra de øvrige dværgracer, i og med at den har hængeører.

dværgvædder

Dværgkaniner – dværgvædder

Selv om der er tale om dværgkaniner må man gøre sig klart, at dyrene ofte bliver væsentligt større end navnet umiddelbart antyder. Kaniner på 2-3 kg. er således ikke ualmindelige indenfor dværgracerne. Dette er dog stadig væsentligt mindre end for flere andre kaninracer. Synes du imidlertid stadig at en kanin på 2-3 kg. er for stor, kan du overveje en hermelinkanin der nok har den størrelse de fleste forbinder med en dværgkanin. Denne race er dog ikke helt så rolig som dværgkaninen eller dværgvædderen, og er derfor mindre velegnet som et kæledyr til børn.

Dværgkaniner

Dværgkaninen er en rolig kanin der er velegnet til børnefamilien, hvadenten den skal holdes indenfor eller udenfor. Den er rolig og omgængelig og finder sig tålmodigt i at blive håndteret og kælet for. Den bliver typisk 2-3 kg., hannerne lidt større end hunnerne. Det er et bevægelsesglad dyr, der har brug for god plads. Ligesom til alle andre kaninracer bør et bur til dværgkaninen ikke være mindre end 3 gange kaninens længde, og helst 5 gange kaninens længde. Uanset burets størrelse, vil den dog sætte pris på en god motionstur rundt i børneværelset en halv time dagligt.

dværgkanin

Hermelinkaniner 

Hermelinkaniner er mindre end de to øvrige racer, og bliver sjældent større end 1,5 kg. Størrelsen passer således bedre til de fleste børnefamilier, men inden du beslutter dig definitivt for denne race, bør du tage i betragtning, at den ikke er helt så rolig som dværgkaninen.

Hermelinkaniner er altså ikke helt så tålmodig i den daglige håndtering og har større tilbøjelighed til at bide fra sig, hvilket jo er dens eneste måde at forsvare sig på, hvis den føler sig truet eller plaget. I Søhesten anbefaler vi derfor kun denne race til de lidt større børn, der har forståelse og respekt for dyrets behov for at sige fra.

hermelin

Angorakaniner – Løvehoved

Angora kanin er kendetegnet ved at have en særdeles stor og ulden pels, men herudover adskiller den sig ikke væsentligt fra den almindelige dværgkanin.

angora-kanin

Løvehoved

Løvemanken har en længere pels end den almindelige dværgkanin, men kortere end angora kaninen. Dog er den kendetegnet ved en stor krave rundt om halsen. Adfærdsmæssigt minder den om den almindelige dværgkanin.

løvehoved

Navigation