Når man har kat er lopper og tæger/flåter noget af det der automatisk følger med, og vil man undgå disse små plagedyr, er det nødvendigt med en løbende forebyggende behandling.
Forebyggende behandling af lopper kan ske med flere forskellige præparater, hvoraf vi i.
Søhesten har valgt at føre to mærker, som vi føler er de bedst virkende.
Til brug i forårs- og sommerperioden når lopperne, og især tægerne/flåterne, trives i rigt omfang, anbefaler vi at bruge det præparat der hedder Frontline. Frontline fås i sprayform der sprayes ud over kattens pels og masseres godt ind, og den fås i pipette til påføring i nakken. Grunden til at vi anbefaler Frontline i denne periode er, at den har en forebyggende effekt overfor tæger og flåter, og risikoen for at en tæge eller flåt bider sig fast på katten minimeres markant.
I efterårs- og vinterperioderne anbefaler vi Advantage Vet frem for Frontline, idet den er en anelse billigere og lidt mere skånsom overfor katten ved længere tids brug, end Frontline er. Til gengæld virker den ikke effektivt overfor tæger og flåter, hvorfor den ikke er så velegnet i forårs- og sommerperioden. Advantage fås kun i pipetter der påføres i nakkeregionen.
Begge præparater virker ved at trænge ned i hundens talgkirtler, hvorefter de i løbet af 24 timer har fordelt sig over hele kroppen. Der er altså ikke tale om et giftstof der trænger ind i blodbanerne, hvilket gør det særdeles skånsomt ved længere tids brug. Samtidig opnår man den effekt, at tæger, flåter og lopper undlader at bide.
Nedenstående ses doseringsvejledningen for begge præparater.
