Butikken

Siden den 17. august 1979, hvor vi slog dørene op for et måbende publikum, har Søhesten været en fast bestanddel af Koldings handelsliv. Grundet en generel interesse for dyr, akvariefisk i særdeleshed, gjorde vi vor hobby til vores levevej.

Vi åbnede som nævnt sidst på sommeren 79 i meget beskedne lokaler i Låsbygade, hvor vi residerede frem til den 15. januar 1981. På grtund af et stort behov for mere plads, flyttede vi til Bredgade i betydeligt større lokaler, hvor vi frem til maj 1986 igen flyttede pga. pladsmangel.

Vores butik lå derefter de næste 10 år på Nytorv, men en total renovering og omstrukturering af hele Nytorv betød, at vi var nødsaget til at flytte butik igen – og denne gang til vor nuværende lokaler midt på gågaden – Søndergade 16 – 18, hvor vi har ligger siden 1996.

søehesten-facade

Navigation