Chinchila

Chinchillaen er ved at opnå større udbredelse 

Chinchillaen har de seneste 10 år opnået større udbredelse som kæledyr i de danske hjem, end nogen sinde før. Dels er den blevet til at komme i nærheden af rent økonomisk og dels har man fundet ud af, at den ikke er helt så følsom og vanskelig at holde, som den havde ry for engang. Dermed ikke ment, at den ikke stiller væsentlige krav til plejen, eller er meget følsom over træk, ligesom den har tendens til en sart mave, hvis ikke der tages forbehold for dette i fodringen.

Der er tale om en sliksyg lille gnaver, der elsker rosiner og andet frugt, men medmindre mængden heraf modereres kraftigt, risikerer man blot at den får forstoppelse. Et par rosiner om dagen er nok det maksimale den kan tåle. Herudover kan man give den 1-2 nødder om dagen, hvilket den ligeledes holder meget af, men også her skal man passe godt på, da den ellers bliver for tyk.

Chinchilaer er meget kælen

Chinchillaen er kendetegnet ved at have en særdeles blød pels og ved at den kan blive meget kælen, men som følge af dens mere sarte natur, er det ikke en gnaver der ubetinget kan anbefales som et barns kæledyr, med mindre forældrende tager det fulde ansvar for den daglige pleje.

En Chinchilla har brug for et højt bur, med et par siddegrene den kan klatre op i, ligesom den har brug for et lille hus, hvori den kan trække sig tilbage og hvile sig.

chinchilla2

En Chinchila støvbader

En Chinchila har yderligere brug for at kunne foretage daglige støvbade i det samme askeindholdige sand, som ørkenrotten har brug for, og som er livsnødvendigt for den. Da pelsen er tilpasset et ørkenklima, tåler den ikke ret godt at blive våd.

Navigation