Dekoration i akvariet

Dekorationsgenstande

Dekorationsgenstande er næsten uundværlige i et akvarie. Ikke alene tager akvariet sig yderst smuk ud med en kombination af flere forskellige naturlige dekorationsgenstande, men fiskene trives også væsentligt bedre, da de herved forsynes med skjulesteder hvor de kan hvile sig. Der findes en lang række forskellige dekorationsgenstande til akvariebrug, og her skal blot nævnes nogle få af de typer Søhesten fører.

Dekoration i akvariet

Grus til bundlag fås i mange forskellige varianter og farver. I Søhesten kan du således finde fint sand, granitgrus, grus i naturfarver, sort grus, blåt grus, grønt grus, grus i kornstørrelse 1-2 mm, grus i kornstørrelse 3-4 mm osv. osv. Kig ind og lad dig inspirere.

  • Trærødder er et must i ethvert selskabsakvarie og sydamerikansk / asiatisk biotopakvarie. De rødder der forhandles af Søhesten er af hårdt træ, og er derfor særdeles modstandsdygtige overfor råd. Et godt tip, når der skal dekoreres med trærødder er at påmontere en gardinstang der går fra den ene kant til den anden på akvariets top. Ved at skrue en skrue i træroden, kan den nu hænge ned ii vandet fra overfladen, som et træ på bredden der strækker sine rødder ned i vandet.
  • Lavasten i sorte og røde farver er utroligt smukke i akvariet, og da de har en meget ru overflade, er de særligt gode at stable oven på hinanden, til hulebrug.
  • Planter er vel nok en af de smukkeste dekorationsmaterialer til akvariet. Vi fører et stort udvalg i flotte akvarieplanter, både naturlige og plastik. Plastikplanter kan være gode i tilfælde af hjørner, hvor lyset ikke rigtig når ned. Placeres de bagerst i akvariet, er det næsten ikke muligt at kende forskel mellem naturlige planter og plastikplanter.
  • Faxekalk er vel kun velegnet til malawi og tanganiyka akvarierne, idet kalken opløses i vandet og gør det for hårdt til tropefisk fra sydamerika, asien og afrikanske floder. Til gengæld er det særligt velegnet til ciklider fra Malawisøen og Tanganyikasøen, idet de foretrækker højere hårdhedsgrader end hvad der er tilfældet i det danske vandværksvand. Det er en meget smuk sten, der tager sig godt ud i en stensætning.

akvarie-dekoration

  • Trækork er en dekorationsgenstand der ikker har vundet helt stor udbredelse, da det er lidt besværligt at fastgøre den i akvariet. Kork har en meget høj flydeevne, men fæstner man den til bunden med akvariesilikone (alt andet er giftigt for fiskene), opnås en utroligt smuk effekt. Ved brug af få stykker bark, der går fra bunden af akvariet til vandoverfladen, kan opnås en særdeles dekorativ effekt, der søger at efterligne et oversvømmet sumpområde, med spredt træbevoksning.

Herudover kan du hos os finde mange forskellige sjove genstande til akvariet, som f.eks. skibsvrag, en gammel keramikstøvle, ruiner, undervandsvandfald og meget, meget mere. .

Navigation