Katte trivsel

Problemer med katten?

På denne side vil du kunne læse om typiske problemer der kan opstå, når man holder kat, samt hvilke løsningsforslag Søhesten anbefaler. Finder du imidlertid ikke svar på dit spørgsmål her, er du selvfølgelig altid velkommen til at henvende dig personligt til en af vores medarbejdere.

Min kat er tynd, bliver tyndere og tyndere, selv om den spiser og spiser!

Hvis du fodrer din kat med et solidt fuldfoder og der er tale om en udekat, vil dette være et typisk tegn på at den har fået indvoldsorm. Henvend dig til din dyrlæge og få ham til at give din kat et ormemiddel. Hvis der derimod er tale om en indekat, kan det være tegn på, at den ikke kan optage visse bestanddele af foderet i kroppen. Du bør klart henvende dig til din dyrlæge, især hvis katten ikke virker sund og rask ellers.

Hvis ikke du fodrer med et solidt grundfoder, kan det være årsagen. Billigere foderprodukter er ofte ikke ernæringsmæssigt korrekt sammensat, og visse katte kan simpelthen ikk etrives på det. De optager ikke nog næring i kroppen, og lader istedet størstedele af foderet passere uhindret igennem kroppen og ud i kattebakken. Så hvis du føler din kat går lovlig ofte på kattebakke, set i forhold til sin størrelse, bør du nok overveje at skifte til et solidt fuldfoder.

Min kat er tyk – blevet for tyk!

Nogle katte formår ikke selv at styre mængden af foder de indtager. Istedet kaster de sig over foderet så snart det bliver stillet frem, og holder ikke op igen før skålen er tom. Er din kat af denne type, bør du holde lidt igen med antallet og størrelsen af portionerne. På foderposen er angivet hvor meget foder din kat har brug for dagligt.

Hvis din kat ikke spiser mere end hvad der står angivet på posen, kan det være nødvendigt at skifte til et diætfoder. Du må under alle omstændigheder aldrig fodre med en mængde der er mindre end angivet på posen, da din kat ellers ikke får hvad den har brug for.

kat-trivsel

Min kat kradser i møblerne, tapetet eller lignende steder!

Hvis ikke katten har adgang til et kradsetræ hvor den kan hvæse klør, vil den naturligvis finde et andet sted, da hvæsning af klør er en naturlig og nødvendig del af kattens daglige plejebehov.

Har katten imidlertid adgang til et kradsetræ, kan det være at det hænger forkert. Det bør placeres i et af de rum hvori katten opholder sig mest, og derfor sjældent i bryggers eller entré.

Befinder kradsetræ og kat sig imidlertid ofte i samme rum, kan det være at katten endnu ikke har fundet ud af, at kradsetræet er godt at kradse i.

Prøve at hælde nogle Baldriandråber (katteparfume) på kradsetræet, og sæt herefter katten hen til det, så den opfanger lugten.

Sidst men bestemt ikke mindst, bør du sørge for at katten har mulighed for at strække sig i hele sin længde, når den anvender kradsetræet. Et vægophængt kradsetræ bør derfor hænge i cirka 50-75 centimeters højde.

Min kat forsørger i potteplanterne eller andre uønskede steder!

Katte er af natur meget renlige, og har forholdsvist let ved at lære altid at forsørge sig i kattebakken. Ligger der imidlertid afføring og urin fra flere dage i kattebakken, kan nogle katte være for “fine” til at gå i den, da de er bange for at få snavs på tæerne. Løsningen kan være at rengøre kattebakken lidt oftere, eller skifte til en kattesand der klumper, så urin og afføring kan fjernes på daglig basis.

Navigation