Kradsetræ

Katte – kattekillinger hvæsser af natur klør

Enhver kat, killing som voksen, har brug for et sted hvor den har lov til at hvæse klør. Ved at hvæse klør styrker den neglene, ligesom den vedligeholder længden af neglene, så de ikke bliver uforholdsmæssigt lange. Ved at investere i et kradsetræ, reducerer du risikoen for, at killingen begynder at hvæse klør i møblerne, gardinerne eller tapetet.

Dette forudsætter selvfølgelig at du konsekvent flytter killingen hen til kradsetræet, hvis den begydner at kradse andetsteds, og på den måde lærer den at den kun må kradse i kradsetræet. Hvis killingen efter gentagne opfordringer stadig ikke vælger kradsetræet som sit foretrukne kradsested, kan du forsøge at dryppe nogle baldriandråber (katteparfume) ud over det. Ellers kan det være at kradsetræet er placeret forkert, i forhold til de steder hvor katten opholder.

kradsetræ

Hvis killingen/katten opholder sig mest i stue og soveværelse, nytter det som regel ikke meget at have kradsetræet stående i bryggers eller i entré, da killingen/katten ikke vil gå på opdagelse efter det. Det er derfor mest hensigtsmæssigt at placere kradsetræet i et af de rum hvor katten opholder sig mest.

Navigation