Ørkenrotte

Ørkenrotten er bedre en navnet lyder

Mange mennesker ryster med væmmelse på hovedet når vi i Søhesten foreslår dem at købe en ørkenrotte til børnene.

Alene navnet “rotte” bringer associationer med den lident flatterende rotte som vi kender fra Danmark, og som lever i kloaker og af affald, og som engang var skyld i pestens vide udbredelse. Ørkenrotten kan imidlertid ikke sammenlignes hermed på nogen måder, andet end at de har navnet til fælles.

En munter lille fætter

Ørkenrotten er en munter og aktiv lille gnaver, der bestemt ikke har noget imod at blive håndteret af mennesker. Ligesom hamsteren er den legesyg og nyder at løbe rundt i et “løbehjul” eller en labyrint, men den er mere nysgerrig end hamsteren og er fuldt ud lige så let at håndtere. Dens tilbøjelighed til at bide fra sig er ikke ret stor, omend alle gnavere selvfølgelig kan finde på det, såfremt de føler sig truet på livet.

Ørkenrotter renser pelsen ved at sandbade

Ørkenrotten er større end hvide mus, men noget mindre og slankere end de rotter vi kender og tænker på med væmmelse. Der er helt klart tale om en lille gnaverart der er velegnet til de lidt større børn, der har lært ikke at klemme for hårdt om den, og som ikke er tilbøjelig til at tabe den på gulvet.

 

Da ørkenrotten, som navnet antyder, kommer fra ørkenområder, har den udviklet en pels der skal renses ved at den sandbader i en speciel askeholdig sandtype, som vi selvfølgelig fører i Søhesten. Dette sandbad er vigtigt for ørkenrottens helbred og daglige trivsel..

ørkenrotte2

Navigation