Pleje af fugle

Almen pleje

Ud over den rent sociale omgang med visse fuglearter (undulater, nympeparakitter, dværgpapegøjer og papegøjer), er der visse fysiske plejeforanstaltninger der bør overholdes, for at sikre dine fugles daglige trivsel og sundhed.

Uanset om du har én, to, tre eller flere fugle i et bur, vil efterladenskaberne hurtigt hobe sig op på bunden eller i badekarret eller i vand- og madskålen, eller endog ofte alle tre steder. Disse skal selvsagt fjernes for at forhindre uhygiejniske forhold der medfører sygdom.

På daglig basis bør vandet i drikkeskålen og i badekarret udskiftes, og det samme gælder foderet hvis de har “klattet” i det. Ligeledes bør tomme frøskaller fjernes fra fodertruget, idet de har en tendens til at lægge sig i et tykt lag på toppen, og forhindre fuglene i at få fat i frøene nedenunder.

Ovenpå sandpapiret bør drysses et tyndt lag grit-holdigt sand, idet fuglene bruger grit til at regulere maven med. Samtidig suger sandet lidt af det våde fra, så bunden virker mere tør. I gamle dage valgte mange at bruge avispapir i bunden, men fuglene har en tendens til at rive det i stykker og da de ikke har godt af tryksværten, kan denne løsning ikke anbefales. Hvis dinne fugle ikke opholder sig ret meget på bunden af buret, bør du tilbyde dem et par siddepinde viklet ind i sandpapirshylstre, så de har mulighed for at slibe neglene. Hvis de alligevel får lange negle, er du nødt til selv at klippe dem, da fugle med for lange negle ikke længere kan sidde oprejst på pinden.

papegøje

Fugleburet

Bundlaget bør udskiftes cirka 1 gang ugentligt, alt efter behov. Som bundlag bør man have et ark “fugle-sandpapir”, der hjælper fuglene med at slibe neglene, så disse ikke bliver for lange til at de kan holde sig selv oppe på en pind.

Fuglens negle og næp

Ligesom neglene skal slibes løbende, skal også næbbet slibes, da det ellers vokser sig for langt til at fuglen kan spise.

Dette gøres ved at tilbyde fuglene en slibesten af kalk. Der findes forskellige typer, tilpasset forskellige fuglearters behov. Sker det alligevel at næbbet vokser sig for langt, skal det slibes manuelt med en neglefil af træ, eller i særligt slemme tilfælde, klippes. Har du ikke selv mod på dette, gør vi det gerne i Søhesten til en symbolsk beløb.

Ud over adgang til rent vand og mad, bør fuglene på daglig basis tilbydes et B-vitamintilskud. Dette fås i dråbeform og hældes direkte i vandet. Vitaminer er et nødvendigt kosttilskud, da du ellers risikere at fuglene har vanskeligt ved at foretage det naturlige fjerskift.

negle

Navigation