Trivsel fugle

Problemer med dine fugle?

De fleste fugleejere vil på et eller andet tidspunkt opleve en eller anden form for problemer de ikke umiddelbart kan løse selv. I det følgende giver vi en løsning på de mest almindelige problemer, men finder du ikke hjælp her, er du selvfølgelig meget velkommen til at kigge ind i en af vores butikker. Så skal vi se om vi kan hjælpe dig.

Min fugl har fået opsvulmede fødder:

Dette oplever man af og til, som følge af, at fuglen ikke har adgang til gode siddepinde, eller får for ensidig kost, eller begge dele.

Siddepindende bør ikke være så tynde at fuglende skal krumme tæerne hele vejen rundt for at holde sig fast, men heller ikke så tykke at de nærmest sidder på en vandret flade. En mellemting vil være at foretrække, eller også en blanding af forskellige tykkelser. Et godt alsidigt fuglefoder er ligeledes med til at forebygge denne lidelse.

For at behandle lidelsen skal fødderne pensles med jodspiritus til hævelsen har fortaget sig.

Min fugl har fået et langt næb:

Fugles næb vokser ligesom negle de skal derfor have adgang til at slibe det på en slibesten af kalk. Bliver næbbet for langt, kan fuglen ikke længere tage føde til sig, og den vil dø af sult. Næbbet skal rettes til med en træfil, eller i særligt slemme tilfælde, klippes med god saks. Har du ikke selv mod på det, gør vi det gerne i Søhesten for et symbolsk beløb. Ring blot i forvejen og aftal et tidspunkt, da det kræver rolige omgivelser fra vores side.

Min fugl ser ud som om den skal klatte, men der kommer ikke noget:

Dette skyldes som regel forstoppelse.

Fuglen har sandsynligvis fået forkert eller mangelfuld kost. Foderet bør være nøje afstemt fuglenes behov for at undgå denne tilstand, ligesom de bør have adgang til grit, der kan regulere fordøjelsen. Et par dråber olivenolie hældt direkte i næbbet, kan som regl løsne hurtigt op for en forstoppelse.

Min fugl sidder modløs med oppustet fjerdragt, og den sover meget:

Dette vil være et typisk tegn på forkølelse der ofte opstår som følge af træk, hvilket fugle er meget følsomme overfor. Tilstanden kan være livsstruende hvis ikke der behandles med det samme. Behandlingen er meget simpel og går på at fugle skal opholde sig i et 30 grader varmt rum i tre dage. Herefter burde sygdommen være forsvundet.

undulater

Min fugl har svært ved at sidde på pinden:

Hvis ikke fuglen forsynes med siddepinde af varierende tykkelser, sliber de ikke neglene særligt effektivt. De bør istedet tilbydes siddepinde omviklet med sandpapirshylstre og/eller sandpapirsbundlag, der effektivt sliber neglene. Bliver neglene for lange, kan de ikke længere gribe om pinden, og fuglen vil falde ned. Er neglene blevet for lange, skal de klippes.

Navigation